Velkommen til Langhøj Håndbold
Langhøj Håndbold er din lokale håndboldklub hvor frivillighed, det sociale samvær og sportslige ambitioner er i højsæde.
Børne- og ungdoms håndbold
Det er her man som spiller introduceres til håndspillet med bolden i hånden, hyggeligt samvær og med sved på panden.
Der vil være fokus på udvikling i spillets mange facetter, glæde og passion for håndboldspillet samt fysik og motorik.
Børnene vil begynde at være et sammenspillet kollektiv med en begyndende fast spillestil, hvor hver spiller bliver mere fortrolig med sine roller på banen – dette må dog ikke begrænse den enkelte spillers kreativitet/fantasi – en spiller skal prøve alle roller i de unge år.
Spillerne skal komme til træning fordi de synes at det er sjovt. Holdene skal arbejde med at være boldsikre, da man udvikler sig bedst ved at være i megen spil med bold, og derfor er dette i sig selv et succeskriterie.
Skolehåndbold
Langhøj Håndbold har et samarbejde med Langhøj Skolen omkring skolehåndbold, hvor Langhøj Håndbold underviser i håndbold i idrætstimerne på aftalte fredage.
Senior håndbold
Langhøj Håndbold har en stor seniorafdeling med hold i både dame- og herrer rækker, hvor der er træninger med høj intensitet og sved på panden, men også plads til det sociale med mange arrangementer holdene imellem.